VINTERFERIE NORDTYSKLAND 2017
 

 
Alle der følger os, ved sikkert at Flemming fik en diskusprolaps sidste sommer. Dem der ikke er vant til at følge siden, ved det nu :-) Under hele forløbet har han haft problemer med at sidde ned i længere tid, og da vinterferien starter, synes han ikke, han har lyst til at køre rundt med campingvognen, så vi planlægger en tur med vores skønne, gode venner Ulla og Søren til Nordtyskland på hotel - igen.

Vi kører hjemmefra om lørdagen, og vores mål er Kiel. Søren og Ulla vil støde til om mandagen, og vi skal så fortsætte sammen med dem til Stade, men mere om det senere. Vi stopper med jævne mellemrum, så Flemming kan komme ud og gå lidt. I Lagkagehuset ved Transportcentret ved Vejle bestiller jeg kaffe og kage, mens Flemming skridter parkeringspladsen af. Frokost indtager vi ved Flensburg Fjord - i bilen - det blæser stridt ind fra vandet. Derefter går turen mod Kiel, hvor vi har bestilt hotel, men først gør vi holdt i Eckernförde.
 

Frokost ved Flensburg Fjord.
 

Der er ikke vejr til at spise ude, så vores sandwich bliver spist i bilen, hvilket ikke huer Flemming. Ingen mad og is i bilen :-)
 

Efter maden går vi en lille tur langs stranden. Ikke så langt - Flemming skal bare lige have gang i musklerne i ryggen.
 

Vi kører ad landevej mod Kiel og ind igennem Flensburg.

 

Eckernförde er en af de byer jeg gerne vil se. Sidste år nåede vi det ikke. Vi parkerer på havnen ved, hvad jeg formoder er en gammel lagerbygning.
 

En slægtning til Kaj eller Bøje står på en pæl, godt oppustet, og ser forfrossen ud.
 

Der er hyggeligt på havnen i Eckernförde, men årstiden, blæsten og kulden gør sit til at holde folk inde.
 

Jeg kan godt forestille mig, at der er meget mere liv om sommeren.
 

Den runde bygning er en silo, der frem til 1986 blev benyttet af et foderstoffirma. En del af bygningen er lavet til restaurant.
 

Efter blæsten ved havnen går vi op i byen. Jeg får øje på en lille fabrik, der fremstiller chokolade og bolsjer.
 

Der er arbejdende værksted, men det virker ikke så spændende som Bolcheriet i Løkken.

 

Gågade i Eckernförde. Der sker ikke meget. Vi er i uge 7, og det er vist kun danskere, der har ferie.
   
Der er hyggelige, gamle huse, og som i andre tyske byer - mindst et konditori. Eckernförder Zeitung. Byens avis.
 

Vi er på et lille torv, og vi er på vej tilbage mod bilen. Vi trænger til at få varmen.
 
Der er ikke så langt til Kiel, hvor vi skal være et par nætter. Jeg har reserveret hjemmefra på G-Hotel & Living Kiel. Hotellet ligger tæt på motorvejen og tæt på offentlige transportmidler. Flemming har efterhånden pænt ondt i ryggen, og han trænger til at ligge og hvile. Så da vi har tjekket ind (eneste ulempe er værelse på 2. sal og ingen elevator) trasker vi op ad alle trapperne, og Flemming smider sig på sengen. Jeg laver kaffe, og fordeler lidt chokolade mellem os, som jeg købte i Eckernförde.

Da det er spisetid, spørger vi i receptionen efter en restaurant. Jeg tror, hotellet bliver meget benyttet af forretningsfolk, der bare skal have morgenmad. Der er flere muligheder indenfor gå-afstand - lige fra McDonald og Burger King til græske og tyske. Den nærmeste ligger lige bag hotellet, og det er typisk tysk mad med schnitzel. Vi vælger en grill-pande med forskelligt kød og med overvejende meget grønt i form af broccoli, blomkål, champignons, løg og en lille smule brasede kartofler. Vi går en lille aftentur. Der er ikke så meget at se på. Vejen ved hotellet er stærkt trafikeret, men der ligger et par bilforhandlere, og så kan vi jo gå og sammenligne priser og forarges over, hvor meget mere vi skal give for biler i Danmark ;-)
 

Indgang G-Hotel & Living
   
Værelset taget med mobilkamera. Den anden ende af værelset.
 

Man skal vel leve...... :-)
 
Næste morgen går vi ned til morgenmaden, og det er en særdeles veloplagt, charmerende og munter værtinde, der står for morgenarrangementet.  Hun kan faktisk en lille smule dansk, og forsømmer ikke en lejlighed til at bruge de få brokker, hun kan - til stor morskab for os. Bagefter henter vi vores jakker på værelset og kører en tur ud på sightseeing. Flemming har det ikke for godt i ryggen, så vi kører ikke for langt væk, hvis han gerne vil hurtigt tilbage og hvile.

Først kører vi til den anden side af Kielerfjorden. For mange år siden (måske ca. 1991-92), da vores drenge var små, lånte vi en campingvogn af Flemmings onkel. Vognen var en Bürstner, og den var pænt stor efter den tids målestok. Vi havde en Opel Rekord, og jeg skal da lige love for, at den kom på arbejde. Vi var teltcampister, og anede intet om, hvor meget vi måtte trække eller om pakning af campingvogn eller noget som helst. Vi lagde af sted med ungerne og svigermor på bagsædet. Turen fra Aalborg til Vejle slugte den første tankfuld benzin, og vi kørte mest i 3. ud af 4 gear. Da vi var nede i Nordtyskland, blev vi enige om, at nu var vi da også langt hjemmefra, så vi fandt en campingplads lige ude til Kielerfjorden. Der var vi nogle få dage, men det var en fantastisk tur, var vi enige om.

Den plads, vil vi nu prøve om vi kan finde. For jeg husker tydeligt, at op- og nedkørsel til pladsen gik ad en temmelig stejl grusvej, og hele ferien dengang, spekulerede jeg på, hvordan bilen skulle trække vognen op igen :-) Der var ikke plads til modkørende, og jeg gik op for at stoppe trafikken. Flemming gav den alt, hvad Rekorden kunne trække i 1. gear og op kom vi. Jeg finder en plads på GPS´en - den eneste, det umiddelbart kan være, hvis vi husker rigtigt. Den ligger ved en by, der hedder Heikendorf på vej mod Laboe.

Vejen ned til pladsen er nu asfalteret, men stadig smal. Den virker dog ikke helt så stejl, som vi husker den. Stigningen er heller ikke lige udenfor pladsen, som vi mente, men der er ikke andre campingpladser. Vi kan også genkende det lille dige foran campingpladsen, og det lille stykke anlagte strand. Vi kan ikke komme ind på pladsen. Der er lukket for vinteren, og der er hegn for i begge ender ved stranden. Vi går en lille tur i området, og kan se et eller andet monument i Heikendorf. Det må vi ind og se nærmere på.
 

Campingpladsen ved Heikendorf. Jeg har fotograferet fra vejen udenfor.

 

Vi kan se ind mod Heikendorf fra campingpladsen og se et monument.
 

På vej tilbage, mens vi kører opad, tager jeg et billede. Det ser nu ikke SÅ stejlt ud. Måske fordi vi var unge og uerfarne dengang, virkede det værre.
 
Monumentet, som vi kan se inde i Heikendorf er rejst til minde om de dræbte tyske u-bådsbesætninger i begge verdenskrige. Der står mange tusinde navne på de mindestavler, der er. Selve stedet med mindetavler, er forsænket i området og ligger i en halvcirkel. Den korte bue inderst er besætningsmedlemmer fra 1. Verdenskrig og den store bue yderst er besætningsmedlemmer fra 2. Verdenskrig. De døde bliver stadig mindet - der ligger blomster ved mange af tavlerne.

Egentlig vil vi køre lidt mere rundt og en lille tur inde i Kiel centrum, men Flemming har ondt i ryggen og vil gerne tilbage til hotellet og ligge. Så vi triller tilbage til hotellet. I stedet hygger vi os med vores bøger, og til aften vil Flemming ikke ind et sted, hvor han skal sidde og spise og vente på mad, så vi går ned ad vejen til Burger King. Der er der borde, hvor man kan stå og spise. Det er som det er, og vi bliver da mætte. Så tilbage til hotellet, hvor vi går tidligt i seng.
   
Monumentet for dræbte u-bådsbesætningsmedlemmer ved Heikendorf. Øverst troner en havørn.
 

Man går nogle få trin ned, og det er helt utroligt så mange navne, der står på pladerne. Hvert bogstav er ca. 1 cm højt, og tavlerne er tæt beskrevet. De dekorationer, der står der er ens, og sikkert officiel pyntning, men der står også rigtige buketter og kranse nogle steder.
 

For enden af trappen til nedgangen til området er der i begge ender et lille mindested.
 

Strandpromenaden og stranden i Heikendorf. Om sommeren er der garanteret masser af liv.
 
Næste morgen tjekker vi ud efter morgenmaden. Vi skal til McArthur Glen Designer Outlet i Neumünster, og der skal vi møde Ulla og Søren. Vi ankommer et par timer før dem, men vi skal nok få tiden til at gå. Visakortet får lov til at gløde, og vi slæber vores poser ud til bilen. Til frokost dukker Søren og Ulla op, og vi tager turen rundt igen med dem.

Midt på eftermiddagen finder vi vores biler, og så kører vi skråt nedover til Glückstadt for at tage færgen over Elben. Vi har bestilt værelser på samme hotel i Stade - www.h-hotels.com/de/hplus/hotels/hplus-hotel-stade-herzog-widukind, som vi boede på sidste år i vinterferien. Det ligger lige ved Altstadt og gågaderne, og vi kan parkere under hotellet. Vi får tildelt vores værelser. Det er ikke ved siden af hinanden, som ønsket, men vi finder nok ud af det alligevel. Flemming stikker nøglebrikken i døren og låser op, og netop som han vil træde ind, dukker en mand op i døren og spørger, hvad han kan hjælpe med. Det værelse, vi har fået tildelt, er optaget! Så må vi ned i receptionen igen. Receptionisten undskylder mange gange, og vi får nu et andet værelse, som ligger lige ved siden af Søren og Ullas. Det er det, vi skulle have haft fra starten. Jeg ved ikke, hvorfor receptionisten gav os det andet værelse og kodede nøglekortet til det. Jeg ved heller ikke, hvem der blev mest forskrækket - os eller manden på værelset :-)

Se mere om Stade og hotellet på min beskrivelse fra sidste år http://www.petersencamping.dk/vinterferie i nordtyskland 2016.htm
   

Morgenmad i vinterhaven. Designer Outlet i Neumünster. Det er lige ved åbningstid.
 

Designer Outlet - der er mere end 120 butikker at boltre sig i.
 

Ulla og Søren kører foran. Nu forlader vi Neumünster og kører til Glückstadt.
 

Bilfærgen over Elben er nærmest kun et dæk til biler, men man kan faktisk gå nedenunder og købe en kop kaffe eller et par pølser. Overfarten varer 20 minutter, så man skal være hurtig.

 

Vi møder den modgående færge. De sejler hele tiden i pendulfart.

 

Endnu en modgående færge. Jeg mener, der sejler 3 i timen.
 

Hotellet i Stade - samme som sidste år, og værelset er næsten magen til. Blot er dette en smule større.
 
I hotellets reception er der en lille bar. Flemming ligger oppe på værelset, men vil slutte sig til os i baren lidt senere. Ulla og Søren får sig en øl, men jeg vil gerne have en gin og tonic. Det kan de ikke klare. Så spørger jeg om en rom og cola. Det lykkes at finde en rom. Det er receptionisten, der også er bartender. Hun spørger, om jeg vil have is i. Jo tak, det vil jeg da gerne. Så skal hun i kælderen efter is. Det er vist ikke hver dag, de sælger noget fra den bar.

Vejrudsigten for næste dag lover smukt vejr. Vi har flere ting, vi gerne vil opleve. Da vi står op skinner solen ganske rigtig, og jeg trækker gardinerne helt væk, så vi kan nyde den fine udsigt til en kirke. Under morgenmaden bliver vi enige om en tur til Bremen, hvor Ulla og Søren aldrig har været. Vi var der i en efterårsferien 2013 med nogle andre venner - se evt. beskrivelsen fra Bremen her Efterår i Tyskland 2013 - det er i sidste halvdel af beretningen. Måske bliver der gengangere billedmæssigt :-)
 

Næste morgen, da jeg trækker gardinerne fra, får jeg dette flotte syn. Sidste år var der ikke denne udsigt. Værelset lå et andet sted i bygnigen.
   
Så er vi ankommet til Bremen. Side-indgang til det gamle rådhus.
 

På et af torvene er der et lille madmarked.
 

Og her på Marktplatz foran det gamle rådhus er der næsten tomt. Da vi var der sidst, var der marked, og vi kunne næsten ikke se de smukke gamle bygninger. Rådhuset er ikke med på billedet her. Det er lige bag mig. Når man krydser gaden, skal man vogte sig for sporvogne.
 

Roland-statuen var næsten ikke til at se sidste gang. Nu kan vi komme helt tæt på. Roland er symbolet på ret og frihed.
 

Haus Schütting - Bremens Handelskammer ligger overfor rådhuset på Marktplatz.
 

Her er Bremens rådhus. Bygget år 1405-1410 og det er sammen med Roland-statuen på UNESCOS Verdensarvliste.
   
Sideindgang til rådhuset i modsatte side. I højre side af billedet bag trappen er nedgangen til Bremen Ratskeller - en meget hyggelig restaurant med lækker mad. Her er Ulla fotograferet ved Die Bremer Stadtmusikanten. Æslet, hunden, katten og hanen fra et eventyr af Brdr. Grimm.
 

Vi krydser gaden for at smutte ind i chokoladeforretningen Hachez. Dyr og lækker chokolade.
 

Vi er gået op ad trappen til første sal. Disken i stueetagen er fyldt med chokolader, så man kan vælge sine favoritter.
   
Vi begiver os videre og ind i Böttcherstrasse. En gade, hvor selv bygningerne er en del af det kunstneriske. Der er mange finurlige detaljer overalt.
   
Her er der nicher med figurer, og jeg synes det minder om bizarre fostre i livmoderen. Her er et stenrelief, og jeg synes næsten, at kvindens børn ligner figurerne på billedet ved siden af. Det var dog ikke samme sted.
 

Vi fortsætter ned mod floden Weser, der løber gennem Bremen. Vi går langs floden og går op i byen igen, da vi kommer til kvarteret Schnoor.
 

Schnoor er det gamle havnekvarter, hvor knejperne og bordellerne lå. Nu en hyggelig gammel bydel med butikker, restauranter og gallerier.
   
Selvfølgelig render vi over Bremer Stadtmusikanten igen. Schnoor er smalle brostensbelagte gader med bindingsværkshuse og hyggelige steder.
 

Et lille teater, et lille spisested og en souvenirshop kranser et lille torv, der egentlig ikke er bredere end en gade, men fordi gaderne i Schnoor er så smalle, virker det lidt bredere stykke som et torv.
 

Vi ender igen foran rådhuset. Vi har endda også nået en kop kaffe og et stykke kage på konditori.
 

På Marktplatz underholder en gøgler med sæbebobler. Jeg synes, det er synd for hans hunde, der er bundet til lygtepælen.
 

Vi slutter vores dag i Bremen med en øl i Bremer Ratskeller, foran et af de kæmpe ølankre. Vi er endnu ikke sultne, men maden kan også anbefales.
 

Tilbage i Stade er udsigten til kirken nu denne.
 

Vi går ned i byen for at finde et sted at spise, men der er propfyldt overalt. Til sidst er vi heldige at få en bord på en græsk restaurant.
   
Det går op for os, at det er fordi, det er Valentines Day, at der er helt fyldt overalt. Vi får en speciel 3-retters Valentines menu med velkomstdrink, og der er levende musik og løftet stemning.
 
Næste dag går turen gennem frugtplantagerne i "Altes Land" langs Elben og til Hamburg. Vi parkerer ved udsigtspunktet ved Steinwerder på sydsiden af Altes Elbtunnel. Der er ikke så mange parkeringspladser, men vi kan holde der så længe vi vil. Fra sidst, Flemming og jeg gik gennem tunnellen, vidste jeg, at på nordsiden ved St.Pauli er der tidsbegrænset parkering på en time.

Vi tager elevatoren ned i tunnellen og går under Elben til Landungsbrücken ved St.Pauli. Vi går lidt rundt for at finde en sejltur i havnen. Flemming har ikke mod på en længere tur, da han har noget ondt i ryggen, så vi vælger en tur på en time, hvor de reklamerer med Elbphilharmonie og Speicherstadt. Det lyder godt. Det er en fin sejltur, vejret er smukt, men Speicherstadt ser vi ikke noget til. Vi sejler rundt om et værft og et par store skibe, tæt på Elbphilharmonie, og med lidt god vilje så tæt på Speicherstadt, at vi sejler forbi den kanal, der leder ind til kanalen ved Speicherstadt, uden vi dog kan se bare enden af de karakteristiske røde lagerbygninger.

Bagefter går vi lidt frem og tilbage på kajen ved Landungsbrücken, får os en pølse med Glühwein! (det fik vi lige lyst til), og går tilbage gennem tunnellen til parkeringspladsen.

 

Stop ved Lühe ved Elben. Disen ligger over vandet.
 

Området kaldes Altes Land, og der er frugtplantager med træer på rad og række hele vejen langs Elben.
 

Udsigt fra bredden af Elben - der er masser af skibstrafik.
 

Vi har nu parkeret og står og nyder udsigten over mod Landungsbrücken.
 

Jeg er sikker på, at der er meget mere liv om sommeren. Men selv på denne årstid er der livligt på havnen.
 

En hjuldamper sejler forbi - den virker lidt forloren.
 

Så er vi nede i den gamle tunnel. Jeg står midt på kørebanen.  Der er ikke meget plads.
 

Vi finder frem til den turbåd, vi har købt billet til. Det er ikke ligefrem en luksusbåd.
 

Turen går gennem havnen.
 

Forbi Blohm + Voss, der har en lystyacht på bedding. Ved siden af ligger endnu en, men de skal jo nok også være færdige til foråret og sommeren.
 

Forbi et krigsskib. Den unge mand, der styrer både mikrofon og skib, lirer en masse fakta af om skibene vi sejler forbi, men jeg lukker ørerne lidt for alle tallene og nyder udsigterne i stedet, selvom de nogle steder ikke er alt for spændende.
 

Kapitän Prüsse sejler forbi - samme type båd, som den vi er med.
 

Vi sejler ind under et stort containerskib, og jeg føler mig lige pludselig lillebitte,når jeg kigger op på skibet.
 

Her er det så - det er imponerende, at det kan flyde med alle de containere, der rager højt op i luften.
 

Så går turen forbi Elbphilharmonie. Hamburgs nye vartegn.
 

Det er en imponerende bygning, og på et eller andet tidspunkt skal vi vist også have set den indefra.
 

På Landungsbrücken ligger hjuldamperen. Selvom vi har flot solskin, er det koldt og hjulet er fyldt med is.
 

Vi går tilbage til tunnellen og under Elben og finder bilen igen.
 
Næste dag - torsdag - tager vi det mere roligt. Flemming hviler sin ryg på værelset, Søren laver - ingenting???? og Ulla og jeg tager en tur i Stades gågader. Vi shopper lidt og mødes med Søren til frokost, og vi tager en sandwich med hjem på hotellet til Flemming. Om eftermiddagen sidder vi og hygger på vores værelse, mens vi bestiller billetter til en tur næste dag til rundvisning på Airbus-fabrikken ved Finkenwerder. Billetter kan bestilles gennem Globetrotter https://werksfuehrung.de/de/airbus-touren/einzelangebote/airbus-hamburg/werksfuehrung/

Alle skal sikkerhedsgodkendes, og vi skal indtaste samtlige navne og oplysninger fra vores pas, for at kunne bestille. Vi får besked om, det er ok, og så skal det blive spændende at se alle de kæmpestore fly blive samlet. Jeg kan allerede nu advare om, at der ikke kommer særligt meget fra turen, for al fotografering var forbudt. Men mere om det senere.
 

Jeg har kun min mobiltelefon med ned i byen og må "nøjes" med den som fotoapparat. Der er mange billeder fra Stade i min beretning fra sidste år.
 

Ulla kigger på kjoler.
   
Der er lidt stille i byen sådan en vinterhverdag. Den gamle lastkran ved kanalen.
 

Vi får os lidt eftermiddagsdrinks mens Søren bestiller billetter til Airbus dagen efter.

 
Næste dag går turen til Finkenwerder. Vi passerer lufthavnen, når vi kommer fra Stade og kører mod Hamburg. Denne gang skal vi parkere der, og efter først at have kørt helt op til hovedindgangen, finder vi gæsteparkeríngen lidt henne ad vejen i stedet. Vi skal melde os hos Globetrotters kontor, hvor de kontrollerer at vores pas stemmer overens med besøgslisten.

Vi bliver vist ind i et venterum. Der er en halv times tid til turen starter. Vi har valgt en rundvisning på engelsk. På en tv-skærm kører et program om Airbus flyvemaskiner. Guiden kommer ind - det er en ældre engelsk herre, Nigel, der har arbejde på fabrikken i over 40 år og som nu fungerer som guide. Vi får at vide, at al fotografering er strengt forbudt, både kamera og mobil. Hvis man bliver taget i at fotografere, bliver man omgående vist ud af området og må forlade turen. Vi får nogle små høreapparater, så guiden ikke skal hæve stemmen for at vi alle kan høre ham. Vores gruppe tæller ca. 20 personer, og vi bliver ført ud til en ventende bus.

Først kører vi gennem området og ind i en bygning, hvor vi ser endnu en lille film om Airbus, bliver informeret om de forskellige typer fly, de laver, og der er mulighed for at stille spørgsmål. Som altid er jeg fascineret, når det drejer sig om noget storslået og al den snak om typer og tekniske data og tal er spændende nok, men jeg er lidt utålmodig for at komme ud og se noget mere.

Bussen fortsætter ud til en monteringshal. Vi kommer gennem mange haller og ser kæmpestore fly helt eller delvist samlede. Der er strenge sikkerhedsregler, og vi må ikke gå udenfor afmærkede områder. Det er meget spændende og interessant, men jeg kan ikke længere huske nogle af de mange tal og data omkring flyene. Turen varer 2½ time godt og vel. Man skal være forberedt på at gå en del - også på trapper - men det er en fin tur. Måske ikke så egnet for børn, da de hurtigt vil blive træt af de mange forklaringer.

Da turen er slut, må vi gerne tage nogle billeder ved hovedindgangen, og vores guide Nigel stiller også pænt op til fotografering. Hvis man overhovedet er lidt interesseret i store maskiner og fly, kan jeg godt anbefale turen.
 

Indkørsel til Airbus. Vi parkerede længere nede ad vejen.

 

Vi har tjekket ind og venter i ventesalen på at vores guide kommer.
 

Her er vi efter turen rundt på fabrikken. Manden med den gule vest er guiden.
 

Den store bygning er der, hvor man melder sig hos Globetrotter, der ligger til venstre. Man skal bestille i forvejen over nettet.
 

Airbus Beluga. Det er et resevedelsfly med dele til de fly, de bygger på fabrikken.
 
En dejlig uge er slut. Det tog lidt hårdt på Flemming, men vi har nydt at være ude og opleve lidt, og i gode venners selskab er det jo bare endnu bedre. Vi er nu så småt ved at glæde os til foråret, så vi kan komme på camping igen. Faktisk har vi planlagt en påsketur med Ulla og Søren til Gardasøen, men da vi når dertil, må de tage af sted alene, da Flemming synes turen er for lang. I stedet tager vi til Sønderjylland, mens Ulla og Søren triller til Gardasøen. Turen til Sønderjylland kommer der noget om senere.