KROATIEN 2018 DEL 2

 
 
Flyttedag. Vi skal ikke så langt i dag. Fra Camping Adriatic ved Primosten til Camping Šimuni på øen Pag er der 153 km. Vi regner med at nå dertil lidt over middag. Turen går ad landevej til Sibenik, hvor vi kører på motorvejen. Vi holder pause ret hurtigt efter på motorvejsrastepladsen med udsigt til byen Skradin, hvorfra turbådene sejler ud og op ad floden til Nationalparken Krka.

Så fortsætter vi og kører fra motorvejen på højde med Zadar ved Posedarje og fortsætter mod Pag. Øen Pag er øde og stenet. Nogle steder vokser der absolut ingenting. Ellers er der lav bevoksning. Vi kører med saltpanderne til venstre for os på vej mod byen Pag. Ved byen drejer vi fra, og så går vejen brat op over en højderyg. Fra toppen er der en fantastisk udsigt over byen Pag, men vi stopper ikke for at tage billeder. Vi vil hellere nå frem til campingpladsen og tjekke ind og finde en parcel, inden det bliver for langt hen ad dagen.

 

I Sibenik på vej mod motorvejen.

 

Og så skal der lige trækkes en billet til motorvejen.

 

Her holder vi ved rastepladsen ved Skradin. Broen er motorvejen. Flot sted at holde pause.

 

Byen Skradin.

 

Fra Skradin sejler turbådene til Nationalparken Krka.

 

Så drejer vi fra motorvejen.

 

Her går det bare lige ud.

 

Vi kan se, at vi nærmer os Pag. Vi var der for 15 år siden på en dagstur fra Camping Zaton ved Zadar.

 

Her er øde og goldt. Hele øen er ikke sådan. Der er også grøn, lav bevoksning

 

Vi er kørt langs med vandet og saltpander, delvist gemt bag siv. Nu nærmer vi os Pag by.

 

Vi kører udenom Pag by og over en dæmning videre mod campingpladsen.

 

Vi er ved at være oppe over højderyggen over Pag by. Udsigten mod byen er flot, men den får I på et senere tidspunkt.

 

Nu går det nedad på den anden side. Der er lidt mere grønt , og jeg tror ikke der er langt tilbage til campingpladsen.

 
Vi ser skiltet mod Camping Village Šimuni og drejer ind. Vi parkerer vogntoget og går hen til receptionen. Det første den søde, unge pige spørger om, er om vi har reserveret. Det har vi ikke. Hun kigger lidt tvivlende på vogntoget. Hun vil vide, hvor længe vi bliver. Det kommer an på pladsen og ledighed, forklarer vi. Efter lidt klikken rundt på pladsens kort, giver hun os et oversigtskort og krydser nogle pladser af, hvor vi kan være med en stor vogn. Vi synes jo ikke, at vognen er specielt stor, og vi har ofte set langt større vogne på pladserne.

Hun tilkalder en ung mand, der kører os rundt på pladsen i en golfvogn, hvilket vi er glade for. Pladsen er pænt stor og ligger på en skråning. Den første parcel ligger lige overfor bagsiden af en restaurant. Der lugter af stegeos. Det er på et trafikeret hjørne, og umiddelbart er det ikke en parcel, vi kunne tænke os. Den næste er simpelthen for lille, efter vores mening. Så kører vi opad. Der ligger parcellerne i høje terrasser. Jeg synes, den plads, der er ledig ser fin ud, men den unge mand forklarer, at vi ikke selv må køre derop med vognen. Pladsens traktor skal trække os derop. Flemming mener nok, at vi godt kan trække selv, men den unge mand siger, at de sten, der er i belægningen, er så glatte, at hjulene bare vil spinne, selv om vi har firhjulstræk. Det er ikke til diskussion, kan vi høre, og Flemming synes det vil være irriterende at være afhængig af, at traktoren lige har tid til at køre os ned igen, når vi skal videre.

Den sidste plads ligger lige ved pladsens supermarked. Jeg forudser en del trafik fra kunder,  for supermarkedet ligger højt på pladsen, og jeg kan se, at folk parkerer på ledige parceller, når de handler. Men parcellen er rimelig stor, vi kan selv køre til og fra og vi kan parkere på et lille stykke lige ved siden af - det viser sig senere, at købmanden også parkerer sin varebil der, og hver gang vi kommer tilbage fra en udflugt, har han "stjålet" pladsen ;-) - vi vælger den parcel, og så må vi se, hvordan det bliver.

Den unge pige i receptionen registrerer os, men hun bliver lidt forvirret og siger, at den plads kan vi faktisk kun have 6 nætter - igen! Vi tager den alligevel. Pag er trods alt en ø, og mon ikke vi kan nå at se, det vi vil på den tid. I løbet af dagene får vi kigget på campingpladsen. Det er en rigtig dejlig plads. Ved stranden er der nogle store luksuspladser, som sikkert er umulige at få uden reservation et par år i forvejen. Der er strandbarer, restaurant, pizzeria, caféer, fiskerestaurant, supermarked, bager, fiskehandler, frugt- og grønthandler, butikker med souvenirs og strandting og campingbutik. Noget ligger samlet centralt og andet spredt på pladsen. Ligeledes er der toiletter og bad spredt på pladsen. Der er også et dykkercenter. Der er masser af strand, klart vand og for mindre børn er der lavet små bassiner omkranset af sten, så de ikke kan drive ud på deres badedyr.

 

Indkørsel til Camping Village Šimuni

 

Reception til venstre og Information til højre. Reception er til ind- og udtcheckning. Informationen til oplysninger om arrangementer, ture og området osv.

 

Check In og Check Out

   
Butik med strandting. Campingbutik
   
Bageren. Fiskerestaurant. Den ligger kun 100 m fra vores parcel.
 

Toiletbygningen nærmest os. Noget slidt, men ren.

 

Pladsens supermarked. Godt udvalg trods den ikke er så stor. Den anden bygning til højre er vaskeri. Der kan du vaske i vaskemaskiner, men ikke i hånden. Det er desuden vaskeri for udlejningsenhederne.

 

Fiskehandlerens butik. Den ligger lige ved siden af fiskerestauranten.

 

Restaurant med buffet og ala carte.

 

I forreste række ved stranden er der store parceller med skøn udsigt.

 

Jeg tror, man skal være rimeligt tidligt ude, hvis man vil bo tæt på stranden.

 

Der er ikke overfyldt på strandene, da strækningen med strande er lang.

 

Havet er skønt og børnevenligt.

 

Faktisk er det også muligt at campere på stranden, men der er absolut ingen skygge eller læ.

 

Så er vi kommet på plads. Vi har netfronten foran på vores Shadow, så vi kan få noget ekstra skygge.

 

Til venstre, bag bilen, er supermarkedet, og der er nok at kigge på. Det er som at sidde på fortovscafé - her kan jeg bare lave al den kaffe, jeg har brug for uden at skulle kalde på en tjener hver gang ;-)

 

Vi har også fået kulørte lamper op, og indimellem ruller vi netfronten sammen, når ikke vi har brug for så meget skygge.

 
Næste dag planlægger vi en tur. Der er ikke langt til Zadar, og sidst vi var der, var i 2003, så det må være på tide med et gensyn. Dengang boede vi på Camping Zaton, men den havde vi ikke lyst til at bruge igen. Den er stor, og priserne for overnatning er i den højde ende. Der er masser af tilbud til hele familien, som vi alligevel ikke gør brug af.

Men inden vi kommer så langt, vil vi stoppe ved udsigten ned over Pag by. Det ser helt dramatisk ud med de høje bjerge inde på land og skyerne, der hænger over bjergene. Der er flot der, og mange stopper og fotograferer ligesom os. Derefter stopper vi igen ved Paski Most - broen, der forbinder Pag med fastlandet. Der er så flot og øde. Himlen og havet står i skærende blå kontrast til de hvide klipper. 

Vi kører mod Nin som det næste. Det bliver en kort tur, for Flemming holder ind til siden, hvor der er parkering forbudt, og jeg smutter lige rundt et par steder. Næste stop bliver ved Camping Zaton, da jeg synes, det kunne være sjovt at se stedet igen. Det må vi dog opgive. For det første kan vi ikke rigtig finde det, da vejen er blevet ændret, siden vi var der. For det andet - da vi finder Zaton (som jo egentlig er temmelig svær at overse) - kan vi slet ikke komme ind på området. Der står en vagt, og der er bom for. Helt anderledes, end da vi var der i 2003. Vi vender om og kører mod centrum af Zadar.

 

Det er da en fantastisk udsigt.

 

I får lige udsigten over Pag igen, bare lidt tættere på.

 

Og udsigten til venstre for byen.

 

Så triller vi videre ned ad højderyggen mod byen Pag.

 

Saltpanderne ved Pag. Der er et stort område med store pander, hvor saltet "høstes".

 

Når solen får vandet til at fordampe ligger der salt tilbage.

 

Vi nærmer os broen Paski Most. Most betyder bro.

 

Vi parkerer og ser os omkring ved broen.

 

Utroligt med den golde og barske natur. Som en slags månelandskab.

 

Eller rettere, som jeg forestiller mig et månelandskab.

 

Et lille religiøst sted. Mindested for faldne i borgerkrigen? Jeg ved det ikke, og undersøgte det ikke.

 

Ved parkeringspladsen er et lille udsalg. Paški Sir er ost fra Pag, ligesom Vino er til at genkende som vin. Sol er salt, og med er honning.

 

Vi er kørt lidt væk fra broen ud på halvøen ved siden af. Det orange udsalg ved parkeringspladsen ved broen ses midt i billedet ca.

 

Der ligger en ruin. Det har været noget barsk noget, at bo der.

 

Derfra har vi en flot udsigt til broen.

 

Så er vi kommet til Nin.

 

På et torv står der en statue, der forestiller Grgur Ninski - i Split står der en lignende. På dansk kaldet Gregory af Nin. Han var biskop og fortaler for at messerne i kirken blev foretaget på lokalt sprog i stedet for latin.

 

Church of the holy cross, hedder kirken på engelsk.

 
Da vi kommer ind til centrum af Zadar kan jeg først genkende byen, da vi nærmer os den gamle bydel, der ligger på en halvø. Vi parkerer ved bymuren, og man skal betale for parkering. En vagt går rundt og holder øje med, at man køber billet. Man kan købe hos ham eller ved en kiosk. Vi har kun store sedler, som han ikke kan give tilbage på, så Flemming køber billetten i kiosken. Vagten forlader ikke vores bil, før han har set, at Flemming lægger billetten i vinduet. Han småsludrer med mig, mens vi venter. Eller rettere, han fortæller mig noget, men han kan åbenbart kun kroatisk. Han står og vipper lidt frem og tilbage på fødderne, mens han pludrer løs. Mine forsøg på engelsk og tysk lader det til, han ikke forstår. Selvom det er betalingsparkering, kan man max. holde der i 3 timer, men vi vurderer, at det også er tilstrækkeligt.

Så er vi klar til at gå på sightseeing. Vi går gennem en af portene i bymuren. For 15 år siden, da vi var i Zadar, var det samtidig vores første besøg i Kroatien. Da var byen anderledes og spændende i forhold til, hvad vi ellers havde oplevet. Samtidig kendte vi en kroat, der boede her i Danmark, men som havde hus i Zadar. Han viste os rundt og fortalte dengang om byen. Nu har vi efterhånden oplevet mange byer i Kroatien, hvoraf Trogir, Split og Dubrovnik er nogle af de mest spektakulære. Jeg finder Zadar en lille smule kedelig i forhold.

   
Vi begiver os ind i den gamle bydel gennem en af portene i muren. Samme port set fra modsatte side.
 

St. Chrysogonus kirke

 

St. Donat kirke med romerske udgravninger foran.

   
Inde i St. Donat kirken er der udstillet en 9 meter høj statue med masser af spejle. Den skal, som jeg læste det, forestille Apoxyomenos - en græsk atlet. Vi går rundt i den cylindriske kirke. Kirken er bygget i det 9. århundrede.
 

Vi kan gå op ad en trappe og fra en slags balkon, kan vi kigge ned på statuen.

 

Øverste etage i kirken.

 

Udenfor, overfor St. Donat kirke, er der endnu en kirke. Jeg kan ikke finde ud af, hvad den hedder, men der er et Benediktinsk nonnekloster tilknyttet.

 

Fra de romerske udgravninger foran St. Donat.

 

Pladsen foran St.Donat kirke.

 

Vi fortsætter forbi en masse turistboder, men det er noget skrammel, og vi ender nede ved vandet.

 

Ude for enden vil vi høre vandorglet. Det var der ikke, sidst vi var der for 15 år siden. Der sidder masser af mennesker og lytter til tonerne.

 

Tonerne bliver frembragt, når bølger slår ind mod kajen. De runde huller i stenene er "orgelpiber" og der er også tilsvarende ført ud i vandret på trapperne, hvor der sidder mange og lytter. Når der sejler en båd forbi og der kommer bølger i kølvandet, tager lyden til.

 

Længere tilbage er der en lang bænk, der i mine øjne, ligner tangenterne på et orgel eller klaver.

 

Yderst på molen er der en stor rund "sol" lavet af solceller. Det er "Greetings to the sun". Der er lys i den om aftenen. Greetings to the sun - se billeder i linket.

   

Kirken St. Anastasia - der er et utal af kirker i den gamle bydel. Detalje ved døren ind til kirken.
 

Mens vi går tilbage gennem gaderne, kommer vi forbi damer, der sidder og knipler og hækler og falbyder deres varer.

 

På Narodni Trg. - Folkets Torv - ligger der et museum med udstilling om slanger og krybdyr. Jeg foretrækker at se den fine bygning udvendigt.

 

Narodni Trg.

 

Maraska - de laver brun rom, der er sød og god - lidt likøragtig, og de er også kendt for deres kirsebærlikør Maraska Maraschino.

 

Så går turen tilbage til Pag og Camping Šimuni i aftensolen, men skyerne ligger tykt over bjergene.

 
Næste dag laver vi ikke noget særligt. Slentrer rundt på pladsen, bader, hygger i skyggen. Om aftenen spiser vi på fiskerestauranten og der er fodbold på tv på flere af barer og restauranterne. Mener, det er Kroatien-Island. Kroatien vinder, kan vi høre senere på aftenen. Der er ikke mange billeder at vise, nogle er fra mobilkameraet.
 

Der er et lille trekantet stykke, som vi kan parkere på. Det er der mange der gør, og hver gang vi har været væk i bil, er der optaget. Så snart der er ledigt igen, flytter Flemming bilen derhen. Faktisk er der også skygge meget af dagen, så bilen ikke blive helt stegt.

 

Så er der fodbold. Vi er ikke fodboldtosser, og jeg må med skam tilstå, at jeg ikke aner om det var EM eller VM.

 

Kroaterne kan vise sig som roligans - jeg spørger om lov, før jeg fotograferer.

 

Nationalsang - det starter lige straks.

 

Vi trækker os tilbage til vognen, og vi kan høre kroaterne, når de scorer mål.

 
I morgen vil vi køre lidt rundt og udforske Pag - øen altså. Der må være lidt at opleve andre steder end på campingpladsen. Vejret er/har været lidt ustadigt. Nogle aftener og dage blæser boraen. Shadowen står og blafrer og klaprer, vi har ikke dug på bordet, og jeg tørrer støv af ustandseligt. Det er ikke hele tiden, det blæser, men dugen er ved at flyve væk, hvis den ligger der. Vi må se, hvad dagen i morgen bringer.
 

FORSIDE PETERSENCAMPING.DK

DEL 1

Fortsættelse følger